BørneIntra v2.19.1

Brev

 

 

 

 

 

Dato: 27. oktober 2020

 

Skoler og Dagtilbud

Middelfart Kommune

Nytorv 9

5500 Middelfart

www.middelfart.dk

 

 

 

Kære forældre og medarbejdere,

Smittetallet i Danmark stiger og det fik i fredags regeringen til at komme med nye restriktioner. Restriktionerne betyder bl.a. en sænkning af forsamlingsbuddet samt øget krav om anvendelse af mundbind.

Restriktionen vedr. forsamlingsforbuddet, som nu sænkes fra 50 til 10 personer, gælder fortsat ikke på arbejdspladser, skoler og daginstitutioner. Derfor giver disse restriktioner ikke anledning til, at der ændres i den nuværende praksis i daginstitutionerne eller i dagplejen i Middelfart Kommune.

Det betyder, at der fortsat afholdes forældremøder, informationsmøder, samtaler mv. Naturligvis under den forudsætning, at de generelle anbefalinger om afstand og hygiejne overholdes.

Selvom de nye restriktioner ikke ”rammer” daginstitutionsområdet og giver anledning til ændringer, så opfordre vi i lige så høj grad som tidligere til, at alle fortsat overholder de generelle retningslinjer, som er:

• Vask hænder tit, eller brug håndsprit.

• Host eller nys i ærmet.

• Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt.

• Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

• Hold afstand og bed andre tage hensyn.

I kan læse mere om de nye restriktioner her: https://coronasmitte.dk/

Med Venlig Hilsen

Skole- og Dagtilbudschef

Grete Berggren

 

Sidst ændret d. 27-10-2020